Gødning – hvornår og hvorfor?

Et af de spørgsmål der oftest kommer op og vende i foråret er gødning til bonsai. Ligesom med så mange andre bonsai-emner, er der flere svar på samme spørgsmål, og det kan jo forvirre selv den bedste. Herunder mine bedste råd baseret på egne erfaringer, min gartnerbaggrund og den viden jeg har opsuget gennem mange rejser og samtaler med professionelle bonsaifolk.

2 pointer inden vi kommer til det, som det handler om. 

  1. Husk det er bonsai det handler om. Ikke potteplanter el.a. og det tilsidesætter noget af den alm. gartnerviden og videnskab, som delvist erstattes af lige del erfaring oparbejdet gennem mange års praktik og så lidt sund fornuft.
  2. Der er ofte flere løsninger på samme problemformulering, så 2 forskellige løsninger kan godt være lige gode.

Her skal også skelnes mellem gødning af træer, der er under udvikling og næsten færdige bonsai, der skal vedligeholdes og forfines.

 

 

Træer i det tidlige bonsai stadie

Skal man udvikle et træ, så skal det have al den gødning det kan trække og tåle, så det sætter store blade, lange nåle, kraftige grene, stærke rødder. Alt sammen noget der gør, at træet kan tåle at blive beskåret og snøret og arbejdet med. Senere reduceres det ved korrekt vanding, gødning og beskæring.

Store blade eller lange nåle giver en større overflade til at producere energi gennem fotosyntese. Så lad det bare gro, så der er noget at klippe tilbage af, og som kan sætte nye sunde skud og bedre basis for forgrening. Væskt er motoren for at danne nye skud længere tilbage på grenene. Fremprovokeret ved beskræing af løvfældende eller ved naturlig dannelse af nye skud på nåletræer.

Det kræver god vækst og gødning fra start til slut på vækstsæsonen, med et højt indhold af vækstfremmende Nitrogen.

 

Bonsai der skal forfines

Når det er bonsai som skal forfines, med en fin grenstruktur, små nåle/blade og kort afstand mellem bladene (internodier), så er gødningsstrategien helt anderledes.

Her gælder det om først at gøde løvfældende træer efter det første hold blade er fuldt udviklet. Det vil sige når de skifter fra at være lysegrønne til mørkegrønne. Når de ikke længere er bløde men lidt mere faste i kødet. Den første forårsvækst er den absolut stærkeste og gøder man den så stikker væksten helt af, og det er det modsatte der er brug for når træet skal udvikles i detaljen.

For stedsegrønne er princippet det samme. Alternativt kan stedsegrønne fodres med en 0-10-10 NPK, der er fri for den vegetative vækstdanner, nemlig Nitrogen.

Når første vækst er fuldt udviklet kan der gødes normalt, for den kommende vækst er altid svagere. Og derfor får man ikke samme vækst som den allerførste forårsvækst.

 

Organisk gødning

Jeg bruger altid organisk gødning lavet til bonsai. Fordi det nedbrydes og omsættes langsomt. Det ophobes ikke så nemt i jordpartiklerne som kemisk gødning, og der er mindre risiko for af svide rødderne af ved overgødskning.

Organisk gødning i pilleform frigiver lidt gødning hver gang der vandes eller det regner. Og da træerne skal vandes dagligt i sommerhalvåret gør det ikke den store forskel om de får lidt ekstra vand pga. regn. Overskydende gødning vaskes hurtigt ud af skålen under alle omstændigheder og hobes derfor ikke så nemt op.

Hvis man overgøder med kunstgødning er der en latent risiko for hurtig svidning af rødderne gennem omvendt osmose. Omvendt osmose sker når saltkoncentrationen er større uden for rødderne end inde i rodcellerne, som derfor trækker saften ud af roden i stedet for omvendt. De tørrer derfor ud og det er hvad der refereres til når man siger rødderne svides.

Skift i øvrigt gødningsfabrikat engang imellem, i løbet af sæsonen, da der er forskel på hvilke af de vigtige mikronæringsstoffer hvert gødningspræparat indeholder. Ved at skifte mellem et par mærker, er man rimeligt sikker på ikke mangle et element som f.eks. jern eller kobber.

PS: Gødningspillerne er udtjente efter 4 – 6 uger, og skal så skiftes. Der opstår ofte lidt hvid svamp hvor der er jordkontakt mellem gødningspillen og jorden, hvilket bare er et tegn på at gødningen nedbrydes og frigives. Det er ikke skadeligt. Tværtimod.

Skift placering af gødningskuglerhalvvejs, så gødningen ikke koncentreres for megt et bestemt sted. Et lille tip er at du kan placere en gødningskugle der hvor en rod måske har brug for ekstra næring, så det område styrkes.

Temperaturen bestemmer

Selvom det er forår og bladene springer ud er det ikke ensbetydende med, at træerne, er klar til at optage næringen fra gødningen. Der skal min. 8 grader til før mange planteceller aktivt begynder at optage og omdanne næring. Men når det kommer til bonsai er den praktiske erfaring, at det er bedst at vente til temperaturen kommer op omkring 15C i dagtimerne. Skulle det falde lidt ned til 12 C. nogle dage er det ikke af stor bestydning. Men startes gødskningen for tidl. med store temperaturfald som det har for vane i DK, så giver det probelemer.

Ved de lavere temperaturer ophobes gødningen og kan svide rødderne, og den vaskes heller ikke lige ud da lave temperaturer er fulgt af mindre vandingsbehov.

Så tommelfingerreglen er at vente med at gøde til vi kommer op på de 15 C. grader, for så omsættes gødninegen og gør gavn. Brug iøvrigt altid decideret bonsaigødning, så du ved dine træer er dækket ind med de fornødne nærigssammensætninger for optimal vækst.

Her kan du ikke bruge forskning o videnskab til ret meget. Det er den praktiske viden opbygget gennem mange år og forsøg som er basis for vellykket bonsai praksis. Det har Michael Hagedorn blandt andet skrevet en glimrende lille bog om (Bonsai Heresy).

Hans forældre var videnskabsfolk og han måtte sande at meget af det han lærte derfra måtte kasseres når det kom til bonsaidýrkning.

Der er meget mere at sige om gødning, men det bliver en anden dag 🙂 og du kan også se og høre mere på BONSAI ON via et medlemskab

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.