Shohin bonsai roadshow

Der er ikke noget så godt som en 9 timers køretur frem og tilbage til Belgien på to dage.  Mit “Shohin Bonsai Roadshow “😅 med masser af snak og info om alt fra de grundlæggende forudsætninger for Shohin bonsai til avancerede teknikker er på bordet sådan en aften.

Bonsai Association Belgium stod bag arrangementet og ca. 35 deltog. 

Specielt de avancerede teknikker for fyr, og forskellen på Japanske Sortfyr og den hjemlige skovfyr med kun en vækst pr. sæson, blev godt modtaget og blev ivrigt diskutteret. 

Luc fra Bonsai Association Belgium oversætter de “vise ord” 🙂

En anden øjenåbner var nok hvordan man kontrollerer væksten i foråret for at styrke træet og få det til at sætte skud længere tilbage. Her var der også nogle overraskelser imellem. 

Man kan nå meget sådan en aften, men slet ikke alt. Gødningstrategier, specielle bladbeskæringsteknikker, timing, jordblandinger mm.

Der er nok at snakke om på en 3 timer lang bonsai “talk”. Vi nåede også at gennemgå medbragte Shohin bonsai, solgt og signeret nogle bøger og snakket en masse mere.

Nu har jeg så en ide om, at der skal drikkes noget kaffe og slappes lidt af i haven. Og så vandes bonsai. God påske.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.