Sådan dyrkes bonsai

En bonsai er et levende træ eller busk formet som et træ. Vilkårene for at lykkedes med bonsai er have en smule grønne fingre, og du skal være indstillet på at passe og pleje dine træer på daglig basis i vækstsæsonen.

 

Træer kræver en god jordblanding for at trives så alm. havejord vil skade meget mere end det gavner.

 

Brug en god bonsaijordblanding du kan købe hos en forhandler af bonsai. Eller lav din egen hvis du har lidt erfaring med bonsai. Det vigtigste er at jorden er i stand til at optage vand og næring og afgive det langsomt, samtidigt med det har et højt iltindhold.

 

 

Det har f.eks. Akadama blandet med pumice som kan anvendes til etablerede bonsaitræer der skal have et fint forgrenet rodnet.

Unge planter og træer, der bare skal vokse meget kan med fordel dyrkes i en god pottemuld blandet med lecaærter/lavasten/pumice eller lign.

Langt de fleste dyrker bonsai som udendørs træer. Kun få bruger stueplanter og derfor beskæftiger denne side sig kun med udendørs dyrkede træer.

 

 

Vanding er essentielt at være opmærksom på. Træerne tørrer hurtigt ud på en varm sommerdag, og de vandes bedst med regnvand og meden vandkande der har en fin spredning så jorden ikke skylles af.

Brug regnvand så du undgår kalkrender på blade og skåle, ligesom at regnvand er de fleste træer trives bedst med. Især surbundsplanter som Azalea er det et krav til vandet at der ikke er kalk i.

 

Gød med organisk gødning tilpasset formålet. Organisk gødning frigives langsomt og du risikerer ikke så let at overgøde som med kemisk sammensat gødning.

Anvend gødning beregnet til bonsai, da sammensætningen af næringsstofferne er vigtig for at du får et sundt voksende træ, der så vidt muligt er stærkt nok til at undgå sygdomme og skadedyr.

 

Bonsai står ude det meste af året, så de får det nødvendige lys og den påkrævede luftfugtighed.

Træerne kan placeres på borde eller bænke, og et sted hvor de får tilstrækkeligt med lys uden dog at blive brændt af i middagssolen en sommerdag. Alle træer har hver deres krav til lys, og det er nødvendigt at kende til deres levevilkår som bonsai, så de trives optimalt.

 

Når du arbejder med bonsai skal du være indstillet på at det tager den tid det tager. Lad være med at omplante et træ samme år som du snører og beskærer kraftigt medmindre du har stor erfaring og kender den nøjagtige grænse for hvad træet kan tåle.

Hellere gå langsomt frem, da man nemt mister mere end hvad man vinder når man dyrker bonsai, hvis man går for hurtigt frem.

 

Træerne formes gennem beskæring og formgivning med bonsaitråd. Tråden sidder på et vist stykke tid indtil det næsten begynder at bide ind i grenen. Så klippes aluminium eller kobbertråden af, og grenen bliver forhåbentligt i den ønskede position.

Det er vigtigt at kende hver træsorts tolerance og det opøves over tid og med god vejledning af erfarne bonsaidyrkere.

 

Hvis du vil lære mere om bonsai

Du kan blive medlem af Kisetsu-en Shohin & Bonsai ved at tilmelde dig via linket på knappen herunder.

 

Så vil du modtage ny inspiration og teknikker hver uge på video. Du kan også stille spørgsmål og få direkte svar.

Video og LIVE Q&A foregår på engelsk, men jeg svarer dig naturligvis på dansk hvis du skriver på dansk.